Procesmaskinen


Den fungerer således - I har en blokering*. Det kan være på områder som markedsføring, kommunikation eller nyudvikling? Vi har som sådan ikke en vare på hylden, der hedder ”PLAKAT” eller ”NY STRATEGI”, som I blot kan tage ned, og så er den fixet. Når vi indleder et samarbejde, så skal vi kende jer og forstå jeres vision. Det kræver ærlighed fra begge parter - uden ærlighed kan vi ikke hjælpe, og så vil DET blive en blokering!

Lad os nu forestille os, at I naturligvis har lyst til at kaste alle bolde op - på den måde giver I os muligheden for at gribe dem og analysere boldene. Det kalder vi en DNA TEST. Vi dykker ned alle mulige steder for at finde jeres konkrete "blokering". For somme tider tror man, at man ved, hvad man skal bruge? Ofte er det symptombehandling - som at tage en Panodil ved hovedpine... det fjerner pinen, men det kurerer ikke problemet.

Vi vil kurere, og derfor er I med i hele processen - en lærerig rejse. I skal nemlig lære noget om jer selv, så I bliver endnu bedre til at lokalisere blokeringer fremadrettet. I putter noget ind i maskinen i den ene ende og i den anden ende af maskinen kan der komme mange forskellige behandlinger ud - for virksomheder er ikke ens - derfor skal de heller ikke behandles ens.

* Blokering: Ordet skal absolut ikke opfattes negativt - ordet "blokering" symboliserer det i mangler, det i tror i mangler, det i måske ønsker jer for at nå et mål. Vi kalder det en blokering - fordi det er det der står i vejen for at komme 100% i mål. Vi identificerer blokeringen og giver den et navn.

logo_grey_1png

energy@supersimpelt.dk · Kristianslundsvej 1 · 5400 Bogense · www.supersimpelt.dk


stolper_1jpg